Kirkebryllup.dk – Borgerlig vielse i en kirke


Hvor mange borgerlige vielser foregår i kedelige kommunale kontorer, kan I nu vælge at blive viet i Danmarks første og eneste borgerlige kirke. Nemlig i Kulturkirken i Lohals.

I kan få nøjagtig den vielse, som I drømmer om, og I kan nyde bryllupsnatten - eller gerne flere dage og nætter - i de omgivelser, der inspirerede Adam Oehlenschläger til at skrive fædrelandssangen "Der er et yndigt land".

I kan gøre det enkelt og uden familien ved det, eller I kan komme med jeres gæster, for der er plads til 96 på bænkeraderne i kirken.

Det er en kommunal giftefoged, der står for vielsen, men det er op til jer, hvordan den borgerlige ceremoni i kirken ellers skal være. I kan skræddersy begivenheden helt efter jeres ønsker og behov.

---

Da Kulturkirken bliver udsmykket med blomster og fakler med levende lys foran kirken, er den kun åben for borgerlige vielser på fastlagte dage. Den første vielse blev gennemført søndag 4. august  kl. 12, hvor parret havde godt 30 gæster med i kirken, se her

Der er gode muligheder for at leje et passende selskabslokale, bestille indkvartering til jeres gæster og bryllupsmenu, læs her.

I kan få et indtryk af Lohals i Lohals Sommeravis.
Her kan I læse Lohals Sommeravis 2013.

Jens Galshiøts skulptur "I Guds navn" var i 2013 opstillet ved Kulturkirken, læs her.
Der var fuldt kulturhus til åbningskoncerten i Kulturkirken torsdag 11. juli, se her.
Det første bryllup søndag 4. august blev et minde for livet, se fotos her.

Bevaringsforeningen for Langeland og Strynø har 2. påskedag 2016 præmieret Kulturkirken i Lohals som "det bedste bevaringsprojekt 2016" og begrundet valget med "den fine bygningsrenovering og indsatsen for at revitalisere en nedlagt kulturinstitution".

Vælger I en borgerlige vielse i Kulturkirken, så kan den blive en del af jeres helt egen historie. En unik og smuk oplevelse, som I selv iscenesætter med den musik, som I foretrækker, med de taler, som I eller jeres bekendte vil holde og med den servering, som I måtte ønske. Det er jer, der skriver drejebogen, og det er kirkens ceremonimester, der hjælper jer med at gøre den til virkelighed.

 

 

designet af webdesigner.dk