Dokumenter


Det er en kommunal giftefoged, der står for selve vielsen. Men forinden skal I have papirerne i orden.

I skal gøre følgende:
1) Udfyld og aflever en ægteskabserklæring i den kommune, hvor I bor:
Her kan I hente ægteskabserklæringen.

Eller ved registreret partnerskab en såkaldt partnerskabsattest:
Her kan I se partnerskabsattesten, men den skal hentes eller bestilles pr. telefon i den kommune, hvor I bor.

2) Herefter udformer kommunen en prøvelsesattest, som giver jer ret til at blive gift i den danske kommune - fx Langeland Kommune - som I ønsker. Prøvelsesattesten har en gyldighed på fire måneder.

3) Når I har fået prøvelsesattesten henvender I jer til Langeland Kommune - tlf. 63 51 0 01 - eller til vores ceremonimester Jens Christian Christiansen på tlf. 62 57 22 50 eller mobil 41 61 34 06 for at få aftalt dagen for jeres bryllup i Kulturkirken i Lohals.

I har mulighed for at få gratis navneændring på jeres bryllupsdag, hvis I skulle ønske det.

Når I på bryllupsdagen har bekræftet jeres ægteskab eller registrerede partnerskab over for den kommunale giftefoged, får I udleveret beviset på, at I har indgået ægteskab, dvs. en vielsesattest.

Skulle I mangle et juridisk sikkerhedsnet ud over det, der automatisk følger med et ægteskab eller et registreret partnerskab, så kan vi også hjælpe med det, men kun til danske par. Vi har en rådgivningspakke, "Trygt ægteskabeligt samliv", hvor I blandt andet kan få udformet testamenter og ægtepagter.

Her kan I læse om juraen i jeres ægteskab eller i jeres registrerede partnerskab:

1) Et forbedret sikkerhedsnet i ægteskabet.
2) Pas på fælden ved fælleseje i ægteskabet.
3) Måske bedre at få særeje i ægteskabet.

Desuden kan I læse meget mere om juraen i et ægteskab eller et registreret partnerskab på vores hjemmeside www.JuraEksperten.dk.

designet af webdesigner.dk