Jeres bryllup


Et bryllup i Folkekirken følger bestemte ritualer med prædiken og salmer, mens et borgerligt bryllup på et rådhus er en formel og officiel bekræftelse på et ægteskab. Typisk en begivenhed der varer seks til ti minutter.

Vælger I derimod en borgerlige vielse i Kulturkirken, så kan den blive en del af jeres helt egen historie. En unik og smuk oplevelse, som I selv iscenesætter med den musik, som I foretrækker, med de taler, som I eller jeres bekendte vil holde og med den servering, som I måtte ønske. Det er jer, der skriver drejebogen, og det er vores ceremonimester, der hjælper jer med at gøre den til virkelighed.

I kan komme til Kulturkirken med rygsæk og vandrestøvler, på tandem, i hvid Rolls-Royce, til hest, i jeres egen bil eller hvad, I måtte foretrække.
I kan medbringe jeres foretrukne bryllupsmusik - pop, rock, dansktop, jazz osv. - og den kan I have med på jeres I-Phone, en USB- nøgle eller en CD.
I kan holde taler for hinanden, lige som jeres gæster kan gøre det.
I kan få serveret champagne, kanapéer eller hvad, I måtte ønske, i forbindelse med jeres vielse.

I kan i det hele taget få lige netop den ceremoni, som I ønsker, og som gør dagen til noget helt specielt, som I aldrig glemmer.
designet af webdesigner.dk